Få mere at vide
De otte udviklingsmål - kaldet 2015 Målene - er klare, konkrete og frem for alt tidsbestemte. Fattigdom og sult skal halveres og smitsomme sygdomme, analfabetisme og diskrimination af kvinder skal udryddes.
Afrika halter bagefter andre lande i verden med at nå 2015 Målene. Med det nuværende tempo vil kun halvdelen af de afrikanske børn gennemføre en grunduddannelse og hver sjette barn vil dø inden femårsalderen af fattigdomsrelaterede sygdomme. Danmark og andre progressive donorlande gør allerede meget, men der skal mere til for at Afrika når i mål til tiden. Det kræver en helt ekstraordinær international indsats at hjælpe verdens fattigste ud af fattigdom, og her kan Danmark være foregangsland for at øge indsatsen.
BistandUdviklingsbistand skal fremme fattige mennesker og marginaliserede gruppers adgang til uddannelse, sundhed, muligheder og demokratisk indflydelse. Der er ingen standardløsninger, der passer til alle.
MAKEPOVERTY
HISTORY anbefaler at:
Bistanden til udviklingslandene skal tage udgangspunkt i landenes egne nationale fattigdomsbekæmpelsesstrategier, som sigter mod at nå 2015 Målene.
Udviklingsbistanden skal ikke styres af rige landes indenrigs- og udenrigspolitiske interesser, men alene gives ud fra modtagernes behov.
Rige lande skal leve op til tidsfristen for opfyldelsen af FN-målsætningen om at yde 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) i udviklingsbistand senest i 2015. Derfor forudsætter klare tidsplaner med konkrete mål for hvert år frem mod 2015.
Rige lande skal forpligte sig til at forbedre bistanden ved at skabe sammenhæng mellem handel og udviklingsbistand, målrette indsatsen i overensstemmelse med 2015 Målene og give langsigtet og forudsigelig bistand.
HandelDe rige lande bruger hver eneste dag omkring én milliard dollars på landbrugsstøtte og dumper efterfølgende overskudsproduktionen i fattige udviklingslande, med det resultat at de fattige landes hjemmemarkeder ødelægges. Danmark må derfor sammen med verdens rige lande gå forrest med en liberalisering af egne markeder.
MAKEPOVERTY
HISTORY anbefaler at:
Danmark skal arbejde for en øjeblikkelig udfasning af eksportstøtte til landbrugsvarer og sætte en tidsfrist for en halvering af toldsatser og skadelige støtteformer.
Danmark skal sikre ulandenes ret til at beskytte særligt følsomme markeder og produkter i en lang årrække, for at de på sigt kan opbygge en bæredygtig fødevareproduktion og forarbejdnings-industri, som vil være konkurrencedygtig på et frit marked.
Danmark skal arbejde for, at der gennemføres konsekvensvurderinger af nye handelsaftaler i WTO på grundlag af 2015 Målene.
GældDe rige lande har givet omfattende løfter om gældslettelse, men de gennemførte initiativer har været for begrænsede til for alvor at bringe de fattigste lande ud af gældskrisen. Gældseftergivelsen i Gleneagles har hjulpet de få - ikke de mange.
MAKEPOVERTY
HISTORY anbefaler at:
Gældseftergivelse må tage udgangspunkt i landenes udviklingsbehov, og sikre, at der er penge nok til at opfylde 2015 Målene og dermed befolkningens grundlæggende rettigheder til mad, sundhed og uddannelse.
De mest forgældede lande må gives 100 procent gældseftergivelse af både bilateral og multilateral gæld. Det skal finansieres på en måde, så andre fattige lande ikke fratages muligheden for at få bistand eller eftergivet gæld.
Fakta om fattigdomI år 2000 underskrev verdens ledere en køreplan for, hvordan vi skal bekæmpe fattigdom inden 2015, nemlig Millenniumerklæringen. Men hvordan går det med at nå 2015 Målene, som erklæringen helt konkret dannede baggrund for? Nedenfor finder du en liste over de otte udviklingsmål og fakta om, hvordan det går verden med at nå målene.
Mål 1: Halvere antallet af fattige og sultende i verden inden 2015
Mere end 1 milliard mennesker lever for under 1 dollar om dagen
I de fleste regioner er indkomsten for dem, der lever for under 1 dollar om dagen, steget en smule, men i Afrika syd for Sahara er den faldet
Antallet af sultende har været faldende siden 1990, men fremskridtene bliver stadigt mindre
Mål 2: Sikre alle børn, både drenge og piger, grundskoleuddannelse inden 2015
115 millioner børn går ikke i skole
8 ud af 10 børn der ikke går i skole bor i Afrika syd for Sahara eller Sydasien
Kun halvdelen af de afrikanske skoleelever afslutter grundskolen
Mål 3: Sikre ligestilling mellem kønnene
6 ud af 10 børn, der ikke går i skole, er piger
To tredjedele af verdens analfabeter er kvinder
Mål 4: Reducere børnedødelighed for børn under fem med to tredjedele inden 2015
30.000 børn under fem år dør hver dag af sygdomme, som er nemme og billige at helbrede
Det svarer til, at et barn dør hvert tredje sekund
Halvdelen af dødsfaldene sker i Afrika syd for Sahara, og tallet stiger
Mål 5: Reducere dødeligheden for gravide og fødende med 75 procent inden 2015
Mere end en halv million kvinder dør i barselssengen hvert år
Det svarer til én kvinde i minuttet
85 procent af disse kvinder bor i Afrika syd for Sahara eller Vestasien
Mål 6: Bremse spredningen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme inden 2015
39 millioner mennesker er smittet med HIV/AIDS
7 ud af 100 voksne i Afrika syd for Sahara lever med HIV/AIDS
Malaria dræber 1 million mennesker om året i Afrika syd for Sahara – de fleste, børn
12 millioner børn i Afrika Syd for Sahara har mistet den ene eller begge forældre på grund af AIDS
Mål 7: Sikre et bæredygtigt miljø
Adgang til rent drikkevand er forbedret i alle regioner siden 1990, men over 1 milliard mennesker har ikke fået del i denne forbedring
I Afrika syd for Sahara mangler 42 procent af befolkningen rent vand
Hver femte person i verden har ikke adgang til rent vand
Mål 8: Opbygge et globalt partnerskab for udvikling
Alle rige lande skal opfylde deres løfte om at yde 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand
Kun Norge, Sverige, Danmark, Holland og Luxemborg lever i dag op til denne målsætning, dog har seks andre lande vedtaget deadlines for at nå målet.
EU-landene er enige om at hæve bistanden til 0,56 procent senest i 2009.LinksMAKEPOVERTYHISTORY
www.makepovertyhistory.org
www.whiteband.org
www.one.org
www.data.org
www.oxfam.uk.org
www.actionaid.uk.org
DANMARK
www.ibis.dk
www.noedhjaelp.dk
www.2015.dk
www.udrydfattigdom.nu
www.92grp.dk
www.um.dk
GLOBALT
www.unmillenniumproject.org
www.milleniumcampaign.org
www.allliance2015.org
www.undp.org
www.unctad.org
www.unaids.org
www.wto.org
www.worldbank.org